Liverpool sikrede sig her til aften et 2-2-resultat hjemme mod Manchester City i den anden Carling Cup-semifinale mellem de to hold.
Liverpool havde vundet det første opgør med 1-0 på Etihad Stadium i Manchester, og dermed er Daniel Agger og Co. nu videre til finalen på Webley med en samlet sejr på 3-2.
Manchester City bragte sig ellers foran efter 31 minutter, hvor hollandske Nigel de Jong listede et skud ind.
Ni minutter senere udlignede Steven Gerrard på straffespark, som var begået mod danske Daniel Agger.
I det 66. minut sendte Manchester Citys bosniske angriber Edin Dzeko sit hold på finalekurs, men Liverpool ville det anderledes, og efter 72 minutter kunne Craig Bellamy afgøre semifinalen.
Liverpool møder Cardiff i Carling Cup-finalen den 26. februar på Wembley Stadium i London.