Er din sexlyst væk og har du mave-tarm-problemer og blødningsforstyrrelser, så døjer du med alvorlige stresssymptomer.
Det går galt før eller siden. Din krop eller hjerne bliver mere og mere påvirket.
Det hævdes i hvert fald på Forebygstress.dk - et af mange websites med stresstest, der ofte har til formål mod betaling at hjælpe danskere, der - ifølge testene - er ramt af behandlingskrævende stress.
Avisen.dk har bedt flere anerkendte stresseksperter om at teste seks tilfældigt udvalgte test på nettet. Og deres dom er klar:
I værste fald kan du komme til at spille hasard med dit helbred, hvis du stoler på dem.
Læs også: Eksperter: Dumpekarakter til stresstest
”I bedste fald spilder man sin tid og sine penge, i værste fald kan et fejlagtigt testresultat og et efterfølgende behandlingsforløb hos en stresscoach uden tilstrækkelige kompetencer oparbejde problemer, som tidligere ikke var der,” advarer forskningsprofessor Bobby Zachariae fra Aarhus Universitetshospital.
Gå til psykolog eller læge
Han anbefaler, at stressramte henvender sig til en læge eller psykolog, der kan yde den tilstrækkelige hjælp.
Bobby Zachariae kritiserer, at testene eksempelvis påstår, at mavepine skyldes stress.
”Det kunne ligeså godt skyldes en dårlig rejecocktail,” siger han.
Læs også: Sådan stresser man Rikke
Erhvervspsykolog Majken Matzau er enig.
”Folkene bag testene har sikkert gode hensigter, men leger med ilden. De kan gøre folk mere forvirrede end kloge, siger hun.
”Stress er en alvorlig tilstand - en livskrise - som alt for mange mennesker i Danmark i dag bliver så syge af, at de aldrig kommer tilbage i arbejdslivet. Derfor skal det at diagnosticere og behandle stress håndteres med stor omhu,” siger Majken Matzau.
Alarm: du skal søge hjælp
”Du bør overveje at søge hjælp hos en stresscoach! - Gør det for din egen, dit arbejdes og din families skyld,” anbefaler eksempelvis Forebygstress.dk.
Onlinetjenesten, der dagligt har besøges af 500 netbrugere, henviser efter en gennemført stresstest til et landsdækkende netværk bestående af et halvt hundrede stresscoaches, der eksempelvis tager 750 kr. for en times konsultation.
Læs også: Stresscoach: Der er intet galt med test
Alternativt kan man betale 295 kr. for at modtage e-mails med råd mod stress.
Risiko for fejldiagnose
”Gå udenom stresstestene. Gå til din læge,” opfordrer Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening.
”I Danmark er den praktiserende læge indgangen til sundhedssystemet. Lægen kan give en professionel klinisk vurdering af, om man har behov for hjælp,” siger han.
Han frygter, at personer med angst eller depressioner fejlagtigt som følge af stresstestene erklæres som værende alvorligt stressramte.
”Bliver man fejldiagnosticeret med stress og kommer man i behandling af en person, der er stresscoach – og ikke er læge, psykolog eller psykiater, risikerer man at havne i en situation, der er værre end grim.”
Også seniorforsker Roger Persson fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet advarer.
”En test spørger eksempelvis, om man nogen gange føler tissetrang, selv om man egentlig ikke trænger. I teorien kunne det være et tegn på et overaktivt nervesystem men det kan også være et tegn på en ændring i prostata,” siger han.
Stress i det danske sprog
Den første danske sætning med ordet er stress står på side 146 i ”Salmonsens Leksikontidsskrift 1949-50”:
”Man har udsat forsøgsdyr for forskellige typer ”stress” og kunnet påvise forandringer i de indre organer.”
Siden er stress som bekendt blevet noget, der i høj grad angår mennesker. Ved optællingen af et udvalg af danske romaner, ugeblade og aviser i 1987-1990, kom ordet ikke engang på top 5000 i Dansk Frekvensordbog.
Det ligger nummer 5558 på ranglisten og er blevet fundet 50-55 gange i optællingen. Ligesom ord som soldat, uanset, sprinkle, kost, pille og sommerferie.
Stress er ikke blevet talt siden slutningen af 90’erne. Her kunne man allerede notere, at ordet var i svag fremgang. Ud af de optalte 56 millioner ord gik stress fra 322 registreringer til 539 et tiår senere.
Research: Mette Lauth, Kilde: Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab