Priserne på fødevarer er igen på vej ned efter flere måneders stigning. I første omgang bliver brød og mælk billigere.
Prisfaldet skyldes blandt andet, at EU, USA og Ukraine har øget deres landbrugsareal for dyrkning af korn.
Sådan lyder forklaringen fra ph.d Henning Hansen, fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.
Priserne falder dog desværre ikke lige så hurtigt, som de steg.
"Men der bliver arbejdet hårdt på at få priserne i supermarkederne ned så hurtigt som muligt," fortæller informationsdirektør i Coop Danmark, Jens Juul Nielsen, til Radioavisen.
Indtil videre er priserne på mælk og korn faldet med halvdelen af det, de er steget, lyder det fra Henning Hansen. Nu skal det bare slå igennem til forbrugerne.
/Newspaq/