Drømmen om at blive overborgmester i København led endegyldigt skibbrud, da Ritt Bjerregaard støvsugede København for stemmer ved det seneste kommunalvalg.
Nu er Københavns førstekvinde den direkte grund til, at Venstre-manden Søren Pind helt forlader Københavns Borgerrepræsentation.
Søren Pind er ifølge Dr.dk og TV 2 News så utilfreds med Ritt Bjerregaards politiske linje, at han efter 14 år siger stop for helt at hellige sig det politiske arbejde i Folketinget.
Søren Pind var som leder af venstre i København blandt andet teknik- og miljøborgmester i en række år med Jens Kramer Mikkelsen som overborgmester.