Seerne vil helst se 'Vild Med Dans' fredag aften, når de skal slappe af foran fjernsynet.
Denne gang var der 1,114 mio., der så med, da Oliver Bjerrehuus med egne ord 'gik i sort' på dansegulvet.
1,372 mio. fulgte med i anden halvdel af programmet, hvor afgørelsen faldt, og statsministerfruen røg videre til anden runde. Det er godt og vel 100.000 mere end fredagen forinden.
DRs 'Talent 2008' kan ikke helt følge med TV2s flotte seertal og måtte nøjes med 872.000, hvilket dog er omkring 200.000 flere seere end fredagen før.