En kvindelig journaliststuderende fra Storbritannien blev massevoldtaget, da hun på egen hånd vovede sig ind i den store asyllejr i Calais, Frankrig, kaldet 'Junglen'.
Hun ville skrive en historie om de tusindvis af illegale indvandrere, der hver dag forsøger at krydse grænsen til Storbritannien, men hun tog derind på egen hånd, og det skulle hun aldrig have gjort. Det skriver Daily Mail.
- Hun lod til at arbejde alene, hvilket er en virkelig farlig ting at gøre. Vi frygter, at det var de mænd, hun skrev historien om, der angreb hende i den skov, hvor de bor, sagde politiets talsmand til Daily Mail.
Kvinden arbejdede alene
Kvinden der menes at være omkring de 30, fortalte nogle lokale i Calais, at hun havde tænkt sig at bruge tid sammen med nogle af de illegale indvandere, som havde forsøgt at komme ind i Storbritannien. Omkring 500 af dem holder til i byens industriområde ved færgen til England.
- Der er mange journalister, også studerende, der kommer her for at få en idé om, hvad det er der foregår, og de skriver artikler og producerer film herfra. Men når journalister kontakter os, beder vi dem altid om, at vi følger med. Vi kender flygtningene, fordi vi ser dem hver dag, siger fader Jean-Pierre Boutoille fra C'Sur, som er en velgørenhedsorganisation for flygtninge til daily Mail, og fortsætter:
- Vi ville aldrig have tilladt, at en ung kvindelig eventyrer gik ind i skoven alene - især ikke om natten. Tirsdag modtog vi ingen ønsker om assistance, og det gjorde de andre organisationer heller ikke.
Onsdag blev 100 illegale indvandrere, der forsøgte at komme ind i Storbritannien, stoppet af de franske uropoliti. De fleste påstod at komme fra Afghanistan, Irak eller andre steder i mellemøsten, men politiet mener, at de snarere kommer fra østeuropa og Balkan.
Hvert år bliver cirka 1500 illegale indvandrere fanget, når de forsøger at krydse grænsen til Storbritannien via Calais.