Danmark bør lempe sine regler, så det bliver muligt at betale en kvinde for at være rugemor.
Det siger menneskeretseksperten, advokat Thyge Trier, til Information.
Forslaget kommer på baggrund af, at de stramme regler herhjemme får mange kvinder til at rejse til udlandet, hvor det ofte er fattige kvinder, der bliver fristet af en pose penge for at bære et barn.
Og det kan ifølge Thyge Trier føre til ukontrolleret misbrug.
I Danmark er det kun familiemedlemmer eller nære bekendte, der kan få lov til at agere rugemor - og der må ikke være tale om penge på bordet.