Landets ministre kan drikke alkohol, når det passer dem – også i arbejdstiden.
Men for deres embedsmænd i ministerierne er dén fornøjelse ofte strengt forbudt.
Ministeriernes alkoholpolitik gælder nemlig ikke ministrene selv, men kun deres medarbejdere. For nuværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) betød det, at han i en årrække som sundhedsminister med jævne mellemrum ubekymret kunne nyde et glas vin eller øl til møder i arbejdstiden, hvilket Nyhedsavisen dokumenterede i fredags.
Imens var hans medarbejdere underlagt ministeriets strenge alkoholpolitik, der sagde, at »medarbejdere aldrig må være påvirkede af alkohol under udførelse af arbejdsfunktioner,« og at der »ikke serveres alkoholiske drikke til møder.«
Fogh har ingen regler
Lignende alkoholpolitikker findes i en lang række ministerier - blandt andet Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Men reglerne gælder ikke for ministre, fordi de er ansat på andre vilkår end deres embedsmænd.
Ministre er nemlig udpeget af statsministeren, og han har ikke nedskrevet en alkoholpolitik for sine ministre.
Den form for forskelsbehandling er ikke i orden, mener alkoholforsker Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed.
»Det er usympatisk, at folk på den samme arbejdsplads ikke skal overholde den samme alkoholpolitik. Hvis myndighederne virkelig ønsker, at alle arbejdspladser har en alkoholpolitik, burde ministre og politikere gå med på vognen,« siger Janne Tolstrup, der mener, at alkohol i arbejdstiden ikke hører hjemme på nogen arbejdspladser.
Politikere kan drikke
Også de menige medlemmer af Folketinget har særstatus. Ganske vist har Folketinget en nedskreven alkoholpolitik om, at man ikke må drikke i arbejdstiden, men den gælder kun de administrativt ansatte på Christiansborg og altså ikke politikerne.
Heller ikke partier som Socialdemokraterne eller Venstre har en nedskreven alkoholpolitik for deres folketingsmedlemmer.
»Vi har en alkoholpolitik for de ansatte i partierne – altså sekretærer og studentermedhjælpere og lignende, men ikke for de folkevalgte politikere. Problemet er, at de ikke er ansat af nogen, men indsat af folket. Så de kan ikke smides ud, hvis de drikker,« siger Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen.
Men I kunne vel godt lave en alkoholpolitik, og så eventuelt smide folk ud af partiet, hvis de drikker for meget i arbejdstiden?
»Man kan ikke være toppolitiker, hvis man har et alkoholproblem. Hvis problemet alligevel opstår, tager vi fat om det,« siger Carsten Hansen.
Sundhedsstyrelsen råder alle arbejdspladser til at have en alkoholpolitik. En helt ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at over 93 procent af alle danske arbejdspladser i dag har helt eller delvist forbud mod alkohol i arbejdstiden.
Ni ud af ti arbejdspladser har regler, der helt eller delvist forbyder alkohol i arbejdstiden, viser en ny undersøgelse.
Engang var der frokostbajere i kantinen og sjusser til chefmøderne. Nu står den på cola eller kildevand.
På få år er antallet af danske arbejdspladser, der helt eller delvist forbyder alkohol i arbejdstiden, steget markant.
I
1997 havde 75 procent af de danske virksomheder et sæt regler, der
begrænsede de ansattes alkoholforbrug. I dag har 93 procent af
virksomhederne et helt eller delvist forbud mod alkohol i arbejdstiden.
Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen,
»Nu står
det klart for de fleste, at alkohol og arbejde ikke hører sammen,«
siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.
I
den nye rapport, der bygger på interview med over 1.800 virksomheder,
siger 23 procent, at de har et totalt forbud mod alkohol.
60 procent
tillader alkohol ved særlige lejligheder som jubilæer. 9 procent
tillader en øl eller et glas vin til måltider, og 1 procent tillader et
begrænset antal genstande i arbejdstiden.