En ung kvinde var søndag morgen udsat for et groft sexovergreb på Rådhuspladsen i København.
Ifølge Ekstrabladet.dk var en mand fulgt efter kvinden, og ud for busterminalen på Rådhuspladsen tog han pludselig fat i hende og væltede hende omkuld.
Manden slikkede hende først i ansigtet, og til sidst tog han sin penis frem og kørte den rundt i ansigtet på hende.
Offeret både skreg og sparkede, og kort efter valgte gerningsmanden at tage flugten. Med sig tog han kvindens jakke.
- Vi har lige modtaget anmeldelsen, og vi er ved at sende pigen til
undersøgelse. Hun er naturligvis stærkt chokeret, siger Københavns Politis
centrale vagtchef til Ekstrabladet.dk.
Kvinden har været i stand til at give et grundigt signalement af
gerningsmanden. Han beskrives som cirka 30 år, 180 centimeter og almindelig
af bygning. Han var halvskaldet og muligvis italiener. Han var iført en
rødternet skjorte, lyse jeans og en lys cowboyjakke. Han blev sidst set løbe i retning mod Vesterport Station.
Henvendelser til politiet kan gives på telefon 33 14 14 48.