Hørsholms borgmester Uffe Thorndahl er ikke længere medlem af De Konservative. Han fortsætter dog som borgmester frem til næste valg.
Thorndahls udmeldelse af partiet kommer efter nogle stormfulde dag, hvor han er gået til angreb på Venstres kronprins, finansminister Lars Løkke Rasmussen.
Thorndahl har beskyldt Lars Løkke for at have misbrugt offentlige midler i sin tid som amtsborgmester i det daværende Frederiksborg Amt. Blandt andet har han kritiseret at Lars Løkke i en række tilfælde købte cigaretter til sig selv på det offentliges regning.
I dagene efter angrebet blev Thorndahl imidlertid undsagt af den konservative partitop. Til Ritzau siger Thorndahl:
-
Det Konservative Folkepartis ledelse har - stærkt presset af Venstre
formoder jeg - givet mig et valg, og jeg har valgt min ytringsfrihed,
siger Uffe Thorndahl.