Vi vidste det naturligvis godt selv. Nu har resten af kloden også fået øjnene op for vores evner på it-området. For første gang nogensinde er Danmark blevet kåret til verdens førende it-nation i 2006-2007 af organisationen World Economics Forum.
Danskerne i almindelighed og dansk erhvervsliv i særdeleshed førende i brugen af computer og internet. I 2005-2006 lå Danmark nummer tre på listen overgået af USA og Singapore. Singapore ligger stadig i toppen som nummer tre, mens svenskerne kommer ind på andenpladsen.
World Economics Forum roser i en kommentar de danske myndigheder for at have arbejdet målrettet på at udbrede kendskabet til og brugen af computere og internet.
1. Danmark (3)
2. Sverige (8)
3. Singapore (2)
4. Finland (5)
5. Schweiz (9)
6. Holland (12)
7. USA (1)
8. Island (4)
9. Storbritannien (10)
10. Norge (13)
Tallet i parentes viser sidste års placering.