Det skal være en gammel United-dreng, der skal afløse Sir Alex Ferguson som Manchester United-træner, når den 66-årige legende engang går på pension.
Det siger i hvert fald danske Peter Schmeichel.
»Jeg synes, at Mark Hughes eller Roy Keane ville være et godt valg. Paul Ince gør det også godt hos MK Dons, og det vil være interessant at se, hvad han laver næste år. United har nået et punkt, hvor man ikke længere er en klub, men en institution. Hvis der kommer en ind i den institution med helt andre ideer, vil det forstyrre den udvikling, der har været i gang,« siger Schmeichel til BBC.