Som taget ud af en gyser var det ikke dagligvarer, en tilfældig forbipasserende fandt i en indkøbsvogn i Londons nordvestlige kvarter i går morges. I stedet indeholdt indkøbsvognen et hovedløst lig, som var viklet ind i et tæppe, skriver Daily Mail.
Ifølge en af beboerne i området har der været adskillige drab i det nordvestlige kvarter inden for de seneste par år.
- Jeg tror, at dette er det femte drab på fire år, siger 50-årige Homayon Mahgerefteh til Daily Mail.
- De skulle tage at sætte overvågningskameraer op, så de kan fange dem, der står bag.
Politiet leder nu efter både hoved og mordvåben i nærliggende skraldespande og i lokalområdet.