Hej Elife. Det er Christina – journalisten, som besøgte jer sammen med Mona i sommer. Kan du huske mig?

»Ja.«

Det, jeg gerne vil tale med dig om, er sommerlejren, som Majlinda og Arlinda (hendes døtre, red.) var med på. Først og fremmest er det vigtigt for mig at fortælle, at jeg ikke bliver det mindste sur eller skuffet uanset, hvad du siger. Slet ikke. Det er bare vigtigt for mig at høre din version af sagen. Forstår du det?

»Ja.«

Jeg vil også spørge dig, om det er i orden, at jeg optager det, vi snakker om?

»Ja«

Elife, Dansk Flygtningehjælp siger, at de har talt med dig om den sommerlejr, som pigerne var med på. Er det rigtigt?

»Ja, det er rigtigt. De spurgte mig, om jeg ville tillade, at pigerne deltog i denne aktivitet.«

Har de ringet eller været hjemme hos dig?

»Først ringede de til mig – bagefter mødtes vi. De spurgte så, om jeg ville tillade, at pigerne kom til denne aktivitet.«

Hvad spurgte de om?

»De spurgte mig, om jeg tillader, at mine piger kommer med til denne aktivitet. Det sagde jeg ja til. Men jeg sagde også til dem, at jeg er nødt til at spørge dem, om de selv er interesseret i at komme til aktiviteten.«

»Jeg spurgte den ældste pige. Hun sagde godt nok ja, men var ikke så glad for det alligevel. Den samtale overværende den yngste pige, som selvfølgelig spurgte, om hun også kunne komme med. Pigerne har jo været meget deprimerede og kede af det efter tilbagevenden fra Danmark. Det var også den periode af sommertiden, så de ville jo gerne have en aktivitet. Hun ville også gerne være med til det.«

»Jeg ringede derefter til Dansk Flygtningehjælp (navngiven medarbejdertaget ud, red.) og spurgte, om det var i orden, at den lille pige også kom med. For det ville hun meget gerne. Også fordi, de ikke havde noget at lave i løbet af sommeren.«

»Så sagde Dansk Flygtningehjælp (navngiven medarbejder fjernet, red.), at han ville spørge, om det var i orden, at den lille pige kom med, for hun var altså for ung til det. Så havde han formentlig spurgt og sagde så god for det, at det var i orden at pige nummer to også kom med, for hun var åbenbart for ung til det.«

»Grunden til, at jeg spurgte om den lille pige, var kun og kun fordi, at hun kedede sig meget og ville kede sig endnu mere, hvis den anden kom med. Især har det påvirket dem at vende tilbage fra Danmark. Det har virkelig taget på dem.«

Hvornår har du talt med dem sidst?

»Kan ikke huske datoen. Men det var i løbet af sommerferien.«

Har nogen talt med dig i går om sommerlejren?

»Ja.«

Dansk Flygtningehjælp siger, at du har sagt, at Majlinda og Arlinda var meget glade for sommerlejren. Var de det?

»Arlinda har været den, som har været glad til tider med hensyn til sommerlejren. Men Majlinda har været den, der har klaget over, at det har været for varmt og så videre.«

»Der har været selvfølgelig dage, hvor de ikke var så glade for det, og hvor de har sagt, at de ikke gad at være der. Og så har der været glade stunder, hvor de har været glade for at være der.«

Var de glade for det hele?

»Ikke for alle tingene.«

Hvad var de ikke glade for?

»De har ikke været glade for udgravning, fordi de har været varmt. Men især tog det på dem, da de begyndte at grave skeletter – altså knogler - op. Så var det slet ikke godt.«

»Men selvfølgelig har der også været øjeblikke, hvor de har haft det sjovt, snakket med deres kammerater der og haft det som sagt sjovt.«

Dansk Flygtningehjælp siger også, at det ikke var hårdt for pigerne at grave. Hvad sagde pigerne til dig, når de kom hjem fra sommerlejren?

»Der har selvfølgelig været dage, hvor de kom hjem og sagde: I dag har det været virkelig hårdt. Og virkelig varmt.«

»Og det var sådan, at jeg tog på arbejde om morgenen. De tog af sted senere og kom tidligere hjem end mig fra lejren.«

»Ofte har det været sådan, at jeg har fundet dem sovende, når jeg kom tilbage fra arbejde.«

»Formentlig har de været trætte og er faldet i søvn på grund af arbejdet.«

Fik de vabler på hænderne?

»Sådan nogle detaljer har jeg ikke lagt mærke til, for jeg har selv været belastet.«

»Jo, selvfølgelig har de her og der haft lidt vabler som følge af det skaft, de har holdt på.«

Hvad syntes du om sommerlejren?

»Jeg ville jo gerne, at pigerne deltager i et eller andet, så de kommer ud af hjemmet en lille smule og beskæftiger sig med noget.«

»Det var med god mening for ligesom at få dem beskæftiget med noget, så de ikke ligesom går og tænker på: Hvad skal vi nu gøre, og hvorfor har vi ikke noget at gøre. Så det var det, der var meningen. Det var med en god mening, så de ligesom kom ud af disse fire vægge og foretog sig noget.«

Syntes du, at det var et godt tilbud at de gravede?

»Jeg ville selvfølgelig have været meget mere glad, hvis det nu var en anden aktivitet end ligefrem gravning. Jeg har aldrig selv været sådanne nogle steder, så jeg ved ikke, hvordan det foregår.«

Ifølge Dansk Flygtningehjælp har du sagt, at det ikke var hårdt for pigerne at grave. Er det rigtigt?

»Det er en lille smule svært for mig at svare på det, når jeg ikke selv har været der og ligesom set, hvor hårdt det var for dem at arbejde der. I øvrigt kom jeg hjem senere end dem, så jeg har ikke set, hvor trætte eller friske, de er.«

Har du sagt til Dansk Flygtningehjælp, at det ikke var hårdt for pigerne?

»Nej, eftersom jeg ikke ved, om det har været hårdt for dem eller ikke hårdt for dem.«

Har du sagt til Dansk Flygtningehjælp, at pigerne bare syntes, at det var sjovt?

»Nej. Jeg sagde til dem, at der har været øjeblikke, hvor de var glade og tilfredse, men der har også været øjeblikke, hvor de ikke har været så glade.«

Elife, jeg vil spørge dig, om det er i orden, at jeg skriver i avisen, hvad du lige har sagt til mig.

»For mig er det ikke noget problem. Jeg fortæller bare det, der er sket, hvordan børnene har haft det.«