Det minder om et koncept som popkunstens fader Andy Warhol, der er berømt for at masseproducere materialer fra dagligvarer som Campbell s tomatsuppe og Kellogg s, selv har fundet på.

20 år efter hans død skaber den berømte kunstner igen overskrifter, efter det er kommet frem, at Moderna Museet i Malmö har flere falske Warhol-værker i deres samling.

I Warhols ånd

Historien har især vakt skandale, fordi det var museets afdøde leder Pontus Hultén, der stod bag forfalskningerne af en række berømte Brillo-æsker med skuresvampe, som Warhol uddødeliggjorde i midten af 60 erne.

Warhol fremstillede oprindeligt halvtreds reproduktioner af Brillo-æskerne til en udstilling New York i 1964. Inden sin død i 2006 solgte Pontus Hultén flere af de falske Brillo-æsker videre til internationale kunstsamlere for flere millioner.

Hele episoden har startet en ophedet debat i kunstkredse om, hvorvidt falske kopier af Warhols reproduktioner er kunst. Ifølge lektor i kunsthistorie på Københavns Universitet Anne Ring Petersen, er konceptet bag Warhols kunst at sætte spørgsmålstegn ved, hvor grænsen mellem kopi og original går. Derfor mener hun ikke, det er utænkeligt, at andre igen forsøger at forfalske Warhols værker.

»Man kan godt forestille sig, at nogen inspireres af falskneriet i Malmö. Og Warhols værker er relativt nemme at eftergøre. Det er jo ret ironisk og lidt i Warhols ånd, at nogle kopierer de værker, som han i sin tid selv har masseproduceret.«

Hvad tror du, Warhol ville sige til falskneriet, hvis han levede i dag?

»Jeg tror, han ville have moret sig over det. Eller takket Pontus Hultén for at have udbredt Brillo-boksene. Jeg tror ikke, han ville have kørt en retssag. Det er jo en slags happening, der forsætter idéen bag hans kunst. Og han har jo blot fået fornyet sin berømmelse af episoden.«