Nogle spiser madpakken på farten eller krummer ned i tastaturet, mens andre hopper helt over frokosten eller kaffen med kollegerne.
Hver fjerde dansker holder sjældent eller aldrig de pauser på jobbet, som de har krav på.
Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Avisen.dk.
20 procent svarer, at de sjældent holder pauser, mens knap fem procent svarer, at de aldrig tager et pusterum i form af en pause.
Og det er problematisk, mener en stress-forsker.
"Uden pauser lægger stress-belastningerne sig oven på hinanden. Det er uhensigtsmæssigt både for den enkelte og arbejdspladsen. Risikoen for sygefravær stiger, mens produktiviteten falder," siger Einar Baldvin Baldursson, der er lektor ved Aalborg Universitet.
Pinligt at tage en puster
Thomas Milsted har skrevet flere bøger om stress. Ifølge forfatteren er der en kultur på flere danske arbejdspladser, hvor det at hive stikket er decideret flovt.
"Hvis mange på en arbejdsplads ikke holder for eksempel frokostpause, kan dem, der gør, komme til at føle, at det er lidt tarveligt. Hvis ingen pause er normen, bliver det pinligt ikke at følge den," siger han.
At have krav på pauser er langt fra nok til rent faktisk af holde dem, lyder det fra forfatteren til blandt andet "Stress-fri gennem krisen".
"Uanset om du har ret til en pause eller ej, er det kulturen og arbejdsmændgen, der bestemmer, om du bruger din ret. Hvis din arbejdsmængde i længere tid har været for stor, vænner du dig af med pauserne," siger Thomas Milsted.
Pauser under pres
Stress-forskeren fra Aalborg Universitet mener, at den nye måling er udtryk for en tendens.
"Pauser har været under pres længe. Flere ledere mener ikke, at pauser er noget, der skal holdes. Men de stress-problemer, som pauserne skal løse, er større end nogensinde før," siger lektor Einar Baldvin Baldursson.
Og noget tyder på, at tendensen er stigende.
For få dage siden offentliggjorde Dansk Sygeplejeråd en undersøgelse, der viser, at 24 procent af over 1.000 sygeplejersker ofte eller altid springer frokosten over, fordi der er for meget at lave. For to år siden var tallet 22 procent.
Ifølge stress-forskeren og sygeplejerskernes fagforening har det konsekvenser, når spegepølsemadden og sniksnakken i kantinen bliver mere undtagelsen end reglen.
"Sygeplejersker har mange bolde i luften og mange menneskelige kontakter, de skal forholde sig til i det daglige. Det er ret krævende, men de manglende pauser betyder et dyk i koncentrationen og dermed større risiko for fejl. I sidste ende kan de manglende pauser gå ud over patienternes sikkerhed," siger Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
"Det betyder, at vi udvikler os mindre. Stress giver ringere læring. Hvis vores arbejde kræver viden og involvering, så begår vi flere fejl uden pauser," siger lektor Einar Baldvin Baldursson.
Danske Regioner: Ikke normalen
Regionerne, der er sygeplejerskernes arbejdsgivere, synes, at det er bekymrende, at en fjerdedel føler sig nødsaget til at springe frokosten over.
"Sygeplejersker har betalt frokost. Derfor skal de stå til rådighed, hvis der sker noget akut. Men det må ikke være normalen, at de fravælger frokostpausen," siger Anne Ehrenreich (V), der er næstformand i Danske Regioners sundhedsudvalg.
Hun vil have ledelsen på det enkelte sygehus til at gribe ind.
"Det er ledelsen derude, der skal håndtere det. Hvis det ikke er muligt, må vi politikere blande os. Det er uheldigt, at så mange sygeplejersker ikke får en pause," siger Anne Ehrenreich.
Hvor ofte holder du de pauser på jobbet, som du har krav på?
Aldrig 4,8 procent
Sjældent 20,0 procent
Jævnligt 36,1 procent
Altid (hver eneste arbejdsdag) 35,6 procent
Ved ikke 3,5 procent
Medvirkende i målingen: 575
Kilde: Analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk