Tag din indkøbsseddel for en måned. Kig på den, og streg varer ud for 700 kroner. Så meget mindre risikerer statsansatte at kunne købe ind for om to år.

Lønstigningerne for soldater, politifolk, kontoransatte og embedsmænd i staten er så lille i overenskomsten for de næste to år, at den ikke kan følge med prisstigningerne i samfundet.

Ved udgangen af 2015 ser de statsansatte, der nu i snit har en månedsløn på 35.500, ud til at have mistet to procent i købekraft, eller hvad der svarer til de 700 kroner.

”Det står på side et i grønspættebogen for fagforeningsfolk, at man skal sikre reallønnen, så jeg er da ikke tilfreds med resultatet. Men det er jo ikke bare i det offentlige situationen er sådan. Det er i hele Danmark,” siger Flemming Vinther, formand for CFU og chefforhandler for de ansatte i staten.

Læs også:

Se hvor lidt sygeplejerskerne stiger i løn

Han var i fredags med til at indgå overenskomst for de 184.000 statsansatte med Finansminister Bjarne Corydon (S) og Moderniseringsstyrelsen.

Finansministeren ville aldrig give et par procent mere

Den gav en lønstigning på 0 procent i år og 1,1 procent næste år. Men i de to år er det regeringens eget bud, at priserne stiger 1,5 første år og 1,6 procent året efter. I alt taber de statsansatte to procent i købekraft de næste to år.

”Men vi havde aldrig fået finansministeren til at skrive under på at vi fik et par procent mere. Det ville også være at save den gren over, som vi sidder på,” siger Flemming Vinther

Lønnen i det private kan heller ikke holde trit med prisudviklingen. Hvis de offentligt ansatte fik mere i løn end de privatansatte, ville det presse lønnen op i det private. Det ville forringe konkurrenceevnen, så der kom færre penge i statskassen, og dermed råd til at betale færre offentligt ansatte, forklarer Flemming Vinther.

Læs også:

Massakren på suppleanterne er aflyst

”Men jeg har også talt med medlemmer, der siger: Det er en fin forklaring, men det kan vi ikke betale med ved købmanden. Og det kan jeg godt forstå. Vi bliver bare nødt til at tage et par år mere, hvor det er surt,” siger han.

For nogle statsansatte er der håb for at hente lidt af tabet ind igen. Der er afsat omkring en halv procent ekstra i lønstigninger om året. De fordeles ved lokale forhandlinger på arbejdspladserne. Men her plejer de højtuddannede at løbe med en væsentligt større del af puljen end de ufaglærte.

Finansminister Bjarne Corydon (S), der indgik lønaftalen med de statsansatte, kan ikke udtale sig, da han har ferie, meddeler Finansministeriet.

Derfor det føles lidt værre

Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen bekræfter, at der bliver mindre at købe for, for de statsansatte. Men siger, at der i år også er skattelettelser. De giver lidt mere til alle i arbejde, men i kroner og øre er der mest til dem der betaler fuld topskat.

Læs også:

Hvem er den danske model?

"Men der bliver uden tvivl en reallønsnedgang, hvilket er anderledes end for de privatansatte, der oplever en fremgang i år," siger Las Olsen.

Men I 2014 er kun lidt at hente i skattelettelse og den stigning, de statsansatte får, er mindre end prisstigningerne.

"Alt i alt er det nok ikke noget, der vælter den enkeltes privatøkonomi. Men det skal ses op mod at normalsituationen er en reallønsvækst. Derfor føles det lidt værre: Det er også fraværet af fremgang,” siger han.

Han henviser til, at vi i efteråret 2008 blev ramt af den værste økonomiske krise siden 2. verdenskrig.

"Den mærker man over en lang periode efter. Det er den regning regning vi betaler af på nu og derfor lønudviklingen er så lav," siger Las Olsen.

Læs også:

Her er lønnen til en halv million danskere

Mindre smæk til pædagoger og sygeplejersker

Resultatet har stor betydning for de 670.000 ansatte i regioner og kommuner. I dag til middag går Kommunernes Landsforening (KL) og forhandlerne fra medarbejdernes fagforeninger i gang med de afsluttende forhandlinger.

Næste weekend er det regionerne, der forhandler, og når finansministeren har lagt lønlinjen, så plejer de andre offentlige arbejdsgivere at følge efter.

Men pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og hjemmehjælpere og de andre ansatte i kommuner og regioner kan forvente at komme hjem med lidt mere på bankkontoen.

De har nemlig ikke fået så store lønstigninger de sidste to år. Derfor undgår de stort set det smæk fra reguleringsordningen, der betød at de statsansatte allerede ved forhandlingernes begyndelse havde fået 0,82 procent for meget i løn.

Lønnen i kommuner og regioner har holdt sig tættere på de meget små lønstigninger i det private. Derfor kan de sandsynligvis få mindst 0,6 procent mere i lønstigning.

Læs også:

Lønforhøjelse? Nej ellers tak, chef