Nye medarbejdere med anden etnisk baggrund skal hilses velkommen på jobbet med en folder om, hvad en tillidsrepræsentant egentlig er.
Det er en del af resultatet af den nye overenskomst for den halve million danskere, der er ansat i kommunerne.
Kravet kommer oprindeligt fra 3F, der organiserer store grupper af de ufaglærte og kortuddannede i kommunerne, blandt andet indenfor rengøring og vedligeholdelse af veje og parker.
Fordi de etniske danskere i højere grad får en uddannelse, bliver stadig flere af de traditionelle 3F job besat af nydanskere. Det har givet udfordringer på arbejdspladserne.
I ledtog med chefen
”Vi har desværre groteske eksempler fra arbejdspladser, hvor ansatte med etnisk baggrund tror, tillidsrepræsentanten er i ledtog med arbejdsgiveren,” siger Ellen K. Lykkegaard.
Hun er formand for den offentlige gruppe i 3F og forhandler for KTO, forhandlingssammenslutning, der repræsenterer 515.000 ansatte i kommuner og regioner.
Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og KTO er blevet enige om at afsætte en pulje til at fremme kendskabet til den danske model, og hvordan arbejdsmarkedet fungerer med arbejdsgivere, fagforeninger og tillidsfolk.
"Puljen kan for eksempel bruges til at lave en pjece med en introduktion til den danske kultur på arbejdsmarkedet," siger Ellen K. Lykkegaard.
Forhandler for Kommunernes Landsforening er positiv overfor puljen, selvom forslaget kommer fra lønmodtagersiden.
"Det er fint nok, at nydanske borgerne skal lære noget om det danske arbejdsmarked. Det er ikke noget alle kender til," siger Michael Ziegler.
Opdateret 16:21
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.