De skal nok få armene ned igen i det offentlige.

Selvom det sidste uge forlød, at lønvæksten i det offentlige har overhalet det privates, så er det en fest for lånte penge.

Allerede til oktober vil 600.000 ansatte i regioner og kommuner kunne se på deres lønsedler, at festen er forbi. Den lønstigning på 0,2 procent, som de fik ved overenskomstforhandlingerne i 2011 bliver kun til 0,13 procent.

Offentlige lønninger skal følge de private

Det sker på grund af den såkaldte reguleringsordning, der binder de offentlige lønninger sammen med de privates. Så når de privat ansattes løn stiger meget lidt, så skal de offentligt ansatte løn reguleres ned til samme niveau, lige meget hvad de fik forhandlet sig til ved sidste overenskomst.

Det betyder med andre ord, at de offentligt ansatte nu skal tilbagebetale deres lønstigning ved næste overenskomst.

”Der skal virkelig ske noget med lønningerne på det private arbejdsmarked det sidste halve år af 2012, hvis ikke reguleringsordningen skal ende med at være i negativ, når vi skal lave nye overenskomster til april,” siger Ellen K. Lykkegaard til Avisen.dk.

Det offentlige må ikke være lønførende

Hun er formand for 3F's Offentlige gruppe og sad med ved bordet ved overenskomstforhandlinger i kommuner og regioner.

Reguleringsordningen findes, fordi politikerne helt overordnet ikke vil acceptere, at offentligt ansatte er lønførende. De skal hænge lige efter det private. Så i gode tider trækker reguleringsordningen de offentlige ansattes løn op. Men under krisen har ordningen trukket dem ned.

Det skete sidst i 2011, hvor de offentligt ansatte begyndte forhandlingerne af overenskomsterne – ikke med lønkrav, men at have fået for meget i løn, der skulle tilbagebetales.

Rammer som en boomerang

For at undgå det nogensinde ville ske igen, satsede man ved sidste overenskomst på et meget forsigtig skøn om, at at finanskrisen ville vende lidt de kommende to år. Men det ser ikke ud til at ske i det omfang de håbede.

”Det er jeg rigtig ked af. Vi kom ud med et meget pauvert resultat i 2011, som var svært at sælge til medlemmerne. Men netop for ikke at puste noget op, som så ville ende med at blive en dyr regning, der skulle betales tilbage igen på grund af reguleringsordningen,” siger Ellen K. Lykkegaard.

Mikkel Mailand er lektor ved forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Forskningscenter for organisationsstudier, FAOS.

Pres på næste års forhandlinger

Han mener, der er en stor krisebevidsthed blandt de offentligt ansatte. Endnu større end i 2011.

Men skylder de ansatte penge, når overenskomstforhandlingerne begynder, lægger det et stort pres på forhandlerne ved de næste overenskomstforhandlinger.

”Hvis de igen ikke kan komme ud med penge, så lægger det en forventning om, at de kan få noget andet og vigtigt med hjem,” siger han.