Minimale lønstigninger for ansatte i det private erhvervsliv kommer til at koste 800.000 offentligt ansatte dyrt ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Hvor meget, kan formand for KTO og chefforhandler for de kommunalt ansatte Anders Bondo Christensen ikke oplyse nu. Men regningen venter de ansatte i staten, regioner og kommunerne.
På grund af reguleringsordningen, der binder de offentligt ansatte løn sammen med lønudviklingen i det private, så tegner alt til, at de offentligt ansatte kommer til at betale noget af den lønstigning tilbage, der i øjeblikket løber ind på kontoen.
Så når de privat ansattes løn stiger meget lidt, så skal de offentligt ansattes løn reguleres ned til samme niveau, lige meget hvad de fik forhandlet sig til ved sidste overenskomst.
”Der skal virkelig ske noget med lønningerne på det private arbejdsmarked det sidste halve år af 2012, hvis ikke reguleringsordningen skal ende med at være i negativ, når vi skal lave nye overenskomster til april,” sagde Ellen K. Lykkegaard, formand for den offentlige gruppe i 3F, til Avisen.dk. i august.
Miraklet er udeblevet
Men miraklet er udeblevet.
Ifølge de nye tal fra Danmarks Statistik steg lønnen i den private sektor 1,4 procent fra tredje kvartal 2011 til samme kvartal 2012. I samme periode havde statsansatte en årlig lønfremgang på 2,0 procent i tredje kvartal 2012, mens årsstigningen var på 2,9 pct. for ansatte i kommuner og regioner samlet set.
Mikkel Mailand er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) og har offentlige overenskomster som forskningsområde. Han ser de offentligt ansattes kommende lønforhandlinger som temmelig triste.
”Det bliver til meget små lønstigninger, om nogen overhovedet. Sidste gang kæmpede man for bare at bevare reallønnen, og det kommer man til at gøre endnu engang,” siger Mikkel Mailand.
Sidste gang i 2011 lavede man en to årig-overenskomst med en meget lille lønstigning, der oveni købet ser ud til at blive spist op af reguleringsordningen.
Det bliver ikke bedre denne gang
Der er ikke meget, der tegner til, at det bliver bedre denne gang, siger Mikkel Mailand.
”I 2011 var opfattelsen hos forhandlerne, at man kun kunne lave en overenskomstfornyelse med så magert et resultat én gang, og at økonomien ville se bedre ud om to år. Men nu har krisebevidstheden bidt sig fast og de fleste forhandlere tror, det kan lade sig gøre igen."
Håbet om en snarlig slutning af krisen er også visnet på de to år.
"Der er også dem, der tænker tanker om overenskomster på tre eller op til fem år, for måske at opnå aftaler om reelle forbedringer om andet end løn med arbejdsgiverne,” siger Mikkel Mailand.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.