Til oktober tager reguleringsordningen igen af en stor bid af de offentligt ansattes lønstigning.
Men faktisk burde de 800.000 medarbejder i kommuner, staten og regionerne sætte pris på den omdiskuterede ordning, der binder lønudviklingen i det offentlige sammen med de privatansattes.
I krisetider som nu beskytter den deres løn mod endnu større indgreb.
Det kan blive meget værre
Det mener Mikkel Mailand, der er lektor ved forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Forskningscenter for organisationsstudier, FAOS.
Han mener, at reguleringsordningen fungerer som et værn mod krav som dem de offentlig ansatte bliver mødt med i Sydeuropa.
"Hvis vi ikke havde reguleringsordninger, så ville nogen givetvis gå hårdere til de offentligt ansatte under lavkonjunktur, end man kan nu. Det beskytter dem mod krav om lønnedgang,” siger Mikkel Mailand.
Historisk mager overenskomst
Han mener, at de offentligt ansatte også selv skeler til det, der sker i Grækenland og andre økonomisk trængte lande i Sydeuropa.
"I forhold til de ofre, så ved de offentligt ansatte godt, at det de selv må afgive et lidt," siger Mikkel Mailand.
Ved sidste overenskomstforhandling i 2011 fik krisebevidsthed, de offentlig ansatte til at stemme en historisk mager overenskomst hjem.
Fokus på at bevare job
Den er kun vokset siden, mener han. Så selvom der bliver gnavet i oktober-lønstigningen og man skulle ende med at skylde penge før næste forhandlingerne i april så æder medlemmerne også det.
”Når man er nede på de decimaler i lønstigning, og krisebevidstheden kun har bredt sig siden sidst, så ligger fokus ikke på det, men på om man mister sit job,” siger Mikkel Mailand.