Pædagogerne vil have mere.

Politibetjente og HK'ere og de andre ansatte i staten fik en minimal lønstigning sidste weekend. Nu ser det samme ud til at ske for den halve million medarbejderne i kommunerne, der skal have ny overenskomst.

Men de over 50.0000 pædagoger går til lønforhandlinger med den snart tre år gamle rapport fra lønkommissionen i tasken. De vil have mere løn.

I 2010 fik de Lønkommissionens ord for, at de er den faggruppe med mellemlang uddannelse, der har det laveste lønniveau.

Derfor fik pædagogerne ved sidste overenskomst 13 millioner mere end de andre faggrupper i kommunerne. Det vil de meget gerne have igen.

Læs også:

Madpakke-tyve får tre linjer i overenskomst

Vi er dem, der får mindst

"Jeg mener stadig, vi har fået en lovgivning på ligeløn. Og det er det allervigtigste, når vi arbejder med børn og unge: Det er at vi holder, hvad vi lover,” siger pædagog Nina Strøm Tønnes.

Hun arbejder i fritidsklubben 5’ernen i Høje Taastrup Kommune, og hendes øverste chef, konservativ borgmester Michael Ziegler, er også chefforhandler for Kommunernes Landsforeningen.

Nina Strøm Tønnes strejkede for ligeløn i 2008, og ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2010 var hun godt vred over udsigten til minimale lønstigninger. Denne gang tror hun ikke, det kan blive bedre.

Læs også:

Jeg skylder sgu ikke noget

"Jeg vil virkelig meget gerne have mere i løn. Men hvis jeg skal kigge i det store objektiv, ja så har vi været gennem en finanskrise. Den er vi på vej ud af, og vi vil gerne være med til at løfte samfundsopgaven og nå i mål," siger hun, men fortsætter:

BUPL: Vi har stadig langt igen

"Det laver ikke om på, at jeg synes, at de er drønstrenge og har taget røven på os ved ikke at rette op på pædagogernes lønefterslæb. Det er jeg så skuffet over,” siger hun.

I BUPL, der sammen med FOA organiserer pædagogerne, er formand og forhandler Henning Pedersen ikke klar med opmuntrende meldinger til klubben i Høje Taastrup.

”Der er stadig meget tilbage før vores løn modsvarer uddannelsen. Derfor har vi stillet krav om særlige lønmidler, men det ser meget vanskeligt ud fra arbejdsgiverne. Det kniber også med at få de andre organisationer med,” siger han.

Læs også:

Se hvor lidt sygeplejerskerne stiger i løn

Nina Strøm Tønnes håber, at forhandlerne i stedet kommer med penge til uddannelse. Det har de brug for. Både på grund af de stigende krav til at kunne rumme mange forskellige børn og på grund af regerings plan om en heldagsskole.

"Vi har også brug for at blive, hvis vi skal ind i folkeskolen og være med til at løse den opgave."

Penge til uddannelse til skolereformen

Hvis skolereformen bliver gennemført, skal pædagogerne ikke længere tilbyde et fritidspædagogisk tilbud før og efter skole, men flytter ind på selve skoleskemaet.

"Det har jeg det blandet med. Jeg mener, klart det er bedst, som det er nu. Men jeg er også nødt til at forholde mig til allerede nu, at det ikke er mig, der bestemmer det," siger hun.

Klubberne i Høje Taastrup har mange børn som medlemmer i forhold til andre kommuner, og klubber og skoler arbejder allerede sammen.

”Jeg synes allerede, vi har en meget høj kvalitet. Børnene får et godt skift midt på dagen, hos os har de venner fra andre klasser og lærer at omgås dem, der er yngre og ældre end dem. Vi lærer børn og unge, hvordan man er sammen med andre mennesker udenfor de rammer i skolen, der hedder ”du skal”, og det er så vigtigt, når man skal videre ud i arbejdslivet,” siger hun.

Håber på en fed heldagsskole

Til kommunalvalget til efteråret kan hun blive byrådskollega med topforhandleren Michael Ziegler fra KL, for Nina Strøm Tønnes er lige blevet opstillet for Socialdemokraterne.

Men skolereformen får hun ikke indflydelse på.

"Jeg håber af hjertet, at heldagsskolen kan blive fed for børnene og give dem afveksling, så det ikke bliver så tungt og kedeligt. Og at det pædagoger og lærere får et tværfagligt samarbejde, for vi kan levere et skidegodt produkt sammen," siger hun.

Læs også:

Özlem dumper kvindeløn: Mette F må forklare