Joanne Kathleen Rowling, bedre kendt som J.K. Rowling, var en gang en enlig mor, der kun lige kunne få pengene til at løbe rundt. Det liv ændrede sig gevaldigt, da hun fik idéen til de nu verdensberømte bøger om den forældreløse Harry Potter.
For den enorme succes satte gang i en kæmpemæssig pengemaskine, der fik forfatteren helt ind på listen over verdens milliardærer på det anerkendte amerikanske forretnings- og finanstidsskriftet Forbes.
Men nu er den 46-årige forfatters formue angiveligt skrumpet ind, for J.K. Rowling befinder sig ifølge Forbes ikke længere på listen over verdens milliardærer.
"Anslået har Rowling brugt omkring 890 millioner kroner på velgørenhed og kombineret med Storbritanniens høje skattesatser, er Harry Potter-forfatteren røget af vores liste i år, skriver Forebes.
Forbes siger ikke noget om, hvor meget mindre J.K. Rowlings formue er blevet, men det står klart, at Rowling nu ikke længere kan kalde sig for milliardær.
Kilde: Forbes