Ajax Amsterdam vandt sent torsdag aften med 2-1 over Manchester United på det frygtindgydende Old Trafford.
Men den flotte sejr var ikke nok til at komme videre i Europa League, da Manchester United sammenlagt vandt med 3-2 efter 2-0 i det første opgør i Amsterdam.
I opgøret leverede 20-årige Christian Eriksen en stærk indsats, der satte United-forsvaret under pres. Derfor var han skuffet over at blive skiftet ud.
"Skal jeg være helt ærlig, ville jeg gerne været blevet på banen," sagde Christian Eriksen efter kampen til TV 3+.
Ajax Amsterdam havde ryggen mod muren i kampen, hvor Manchester Uniteds Javier 'Chicharito' Hernandez scorede allerede i det sjette minut til 1-0.
Men efter 38 minutters spil lykkedes det for Aras Ozbiliz at passerede David De Gea i United-målet til udligning 1-1.
Tre minutter før ordinær tid blev det til Ajax-sejr på 2-1, da Toby Anderweireld scorede.
Manchester United møder i ottendedelsfinalen spanske Athletic Bilbao, der ekspederede Lokomotiv Moskva ud af Europa League-turneringen.