Fredag blev en 42-årig mand fra Skive idømt et års fængsel ved Retten i Roskilde for seksuelle krænkelser mod to kvinder.
Sagerne stammer fra februar i år, hvor manden havde taget de to kvinder op, og tvunget dem til seksuelle ydelser.
Den første sag omhandlede en 17-årig pige, som manden tog op ved Næstved Station.
Under det påståede lift blev pigen tvunget til at tage amfetamin. Herefter truede manden hende til at onanere hans erigerede penis - tre gange. Desuden blev hun befamlet på lårene og tvunget til at høre på mandens udtalelser af "seksuel karakter".
Senere samme aften var det en 20-årig kvinde fra Ringsted-egnen, det gik ud over.
Hun sagde ja til et lift fra Ringsted Station. Den 20-årige blev tilbageholdt i mandens bil og undervejs blev hun tvunget til at onanere hans erigerede lem - også tre gange. Han forsøgte desuden at få hende til at sutte på sin penis.
Ud over det ene års fængsel blev den 42-årige udvist af landet med en prøvetid på to år. Det skriver sn.dk.
Manden har endnu ikke besluttet, om han vil anke sagen.
Kilde: sn.dk