Hazel Jones har mistet sin mødom to gange. Uden indgriben fra kirurger.
Den 27-årige britiske kvinde er født med en misdannelse, der gør, at hun har to skeder. Det fortæller hun i et interview med den britiske TV-kanal ITV1.
Hun opdagede, at hun var anderledes, da hun som 14-årig fik menstruation.
"Jeg fortalte det til mine venner. De så endnu mere forvirrede ud end mig," siger hun ifølge The Sun i interviewet.
"Jeg syntes, det var fantastisk," siger Hazel Jones.
Først som 18-årig fik hun stillet diagnosen 'uterus didelphys' - en misdannelse, der gør, at en skillevæg, der normalt nedbrydes i fostertilstanden ved dannelsen af livmoderen, ikke forsvinder. Den bliver i stedet til to livmødre, som ofte har hver sin skede.
Hendes situation har ikke hæmmet hendes sexliv, og hun går nu ofte på fetish-sexklubber med sin mand, Riki.
"Min særlige tilstand gør mig ikke genert eller tilbageholdende. Faktisk er det noget, jeg dyrker," siger Hazel Jones til ITV1.
Forskning anslår, at 4,3 procent af den kvindelige befolkning har en form for misdannelse af livmoderen. Heraf anslås 8,2 procent at være en variant af 'uterus didelphys'.
Kilde: The Sun og international forskning