De første bådflygtningen, siden oprørere og regeringstyrker stødte sammen i Libyen, er nu kommet til Italien.
Det drejer sig om en båd med 350 immigranter.
Båden tager angiveligt vand ind og har en ødelagt motor, hvilket sætter flygtningene i en meget svær situation.
En kvinde, der netop havde født en søn på båden, blev reddet med en helikopter og bragt på hospitalet.
Resten af flygtningene er ikke kommet i land endnu.
At flygtninge nu er på vej fra Libyen, betyder ikke, at Europa bliver overstrømmet af immigranter fra det uroplagede land, forklarer ph.d-studerende i europæisk grænsepolitik ved Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme, Martin Lemberg-Pedersen.
"I øjeblikket vurderer EU's grænsekorps, at situationen faktisk er under kontrol, så det er ikke faretruende for Europa," siger den ph.d.-studerende til Newspaq.