En af tidens største teenageidoler gav forleden sine fans et chok, da han optrådte uden et hår på hovedet i et amerikansk talkshow, skriver Ekstra Bladet.
Værten på showet, Jimmy Kimmel, stod tilsyneladende bag den nye frisure på den unge sanger, Justin Bieber, der lige pludselig efter en reklamepause havde ladet alle lokkerne falde af.
Det viste sig dog at være et mediestunt, da canadiske Bieber efterfølgende dukkede op med alt sit hår på hovedet til søndagens Grammy uddeling. Kronragningen var altså udført af en makeup-artist, der havde fået det til at ligne Biebers nye frisure.
Justin Bieber blev opdaget på Youtube i 2008 og har siden vundet adskillelige musikpriser og senest har Justin Timberlake og Usher kæmpet om at skrive kontrakt med den unge, talentfulde kunstner. Valget faldt på Usher.
Justin Bieber giver koncert i Danmark d. 1. april i Jyske Bank Boxen. Der er stadig billetter.
Se Justin Biebers skaldepande her
Kilde: Ekstra Bladet