Der mødte fødevaremyndighederne noget af et syn, da de tog på kontrolbesøg i Nordjylland i sidste uge.
I et helt almindeligt parcelhus havde en fritidsfisker 175 kilo levende ål.
De blev opbevaret i et stort brusende bassin i kælderen og en balje i haven. Manden solgte fiskene i levende tilstand. Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Styrelsens rejsehold havde modtaget et tip fra nogle borgere om den særprægede anordning.
Fiskeren kan nu se frem til en bøde for manglende autorisation og manglende egenkontrol.
Yderligere afventer sanktioner fra Fiskeridirektoratet.