FC København tabte med et enkelt mål i den første af to altafgørende kampe om en plads i Champions League. 2-1 stod der på resultattavlen efter 90 minutter.
Fans af løverne må især sende en varm tanke til Jesper Grønkjær, der i kampens slutning sørgede for, at kampen om en plads i det forjættede land er helt åben, når de to mandskaber mødes igen om en uge.
Det startede ellers rigtig skidt for FCK, da den 33-årige Steffen Iversen bragte hjemmeholdet i front efter 23 minutter.
Scoring faldt efter sløset forsvarsspil i løvernes højreside. Bolden blev headet for fødderne af den blonde Iversen, der ugeneret helflugtede bolden op i nettaget fra en position midt i straffesparksfeltet.
Den ghanesiske VM-spiller Anthony Annan gjorde det efter 57 minutter til 2-0 for hjemmeholdet. Et skud fra Rosenborgs nummer fire blev retter heldigt af, og sneg sig ind til højre for Johan Wiland.
I minutterne efter scoringen efter blev FCK måske snydt for et straffespark, da Claudemirs skud blev reddet af en norsk hånd.
Men efter 83 minutter scorede FC København det yderst vigtige udebanemål, da han kom højest efter et hjørnespark, hvor Rosenborg-spillerne tøvede.
Den potentielt vitale scoring faldt blot sekunder efter, at Rosenborg ramte indersiden af stolen. Yderst heldigt for FCK'erne.
De sort og hvid-klædte københavnere overlod især i kampen indledning store dele af spillet til de norske modstandere, og derfor var resultatet egentlig ganske fortjent.
Kort før pausen og mod kampen slutning gjorde Solbakkens mandskab det bedre. Dame N' Doye skulle eksempelvis have fået mere ud af en situation før pausen, hvor han skød bolden langt ud af stadion.