Den 41-årige far i den såkaldte Brønderslev-sag, der lørdag flygtede fra retspsykiatrisk afdeling i Aalborg, er blevet fanget.
Det oplyser Nordjyllands Politi til flere medier. Manden blev anholdt i en bil i Strandby ved Farsø. Anholdelsen skete uden dramatik.
Han blev i februar sigtet for et årelangt misbrug af sin datter og for sammen med sin kone at have misrøgtet flere sammenbragte børn.
Faren flygtede lørdag fra retspsykiatrisk afdeling i Aalborg, hvor han er indlagt til mentalundersøgelse under sin varetægtsfængsling.
Sigtelsen mod flugtfangen lyder på systematisk mishandling af datteren siden 2006.
Uhyrlighedernes blev opdaget, da mandens 20-årige datter selv henvendte sig til politiet. Hun er bl.a. blevet nægtet mad i flere dag og beordret til at skovle sne i næsten intet tøj.