Der er godt nyt til de 50-74 årige, som er bange for, at de har kræft i tarmen.
En ny hjemmetest kan nemlig afsløre, om der er blod i afføringen og dermed måske har kræft i tyktarm eller endetarm.
"Vi forventer, at screeningsprogrammet årligt kan redde mindst 150 liv," siger Ole Andersen, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen, til Jyllands-Posten.
Testen vil i første omgang blive sendt ud til omkring 1,6 millioner danskere, som fremover jævnligt skal gennemføre hjemmetesten for at finde ud af, om de har tarmkræft. Det var i hvert fald den anbefaling, som Sundhedsstyrelsen sendte videre til Sundhedsministeriet i går.
Det er allerede muligt at købe tarmkræft-test på internettet, og tendensen peger i retning af, at vi tester os selv for blandt andet kræft, hiv, prostata, blærebetændelse og mavesår som aldrig før.