I dag siger Flemming Østergaard farvel til posten som bestyrelsesformand i Parken Sport og Entertainment.
Efter 13 år i FC København markeres afskeden med en reception i Parken.
Og det bliver ikke uden brug af lommetørklæde, siger hovedpersonen til dr.dk.
"Jeg vil da være mærkelig, hvis jeg ikke fælder et par tårer - jeg er jo et tudefjæs," siger Don Ø.
Men det er ikke sidste gang, at den afgående boss sætter sine ben i Parken. Don Ø har nemlig en helt speciel siddeplads på det enorme stadion.
"Jeg forsvinder fuldstændig fra bestyrelse og direktion, men jeg glæder mig til at sidde på 30. række, nummer 14 og nyde en fodboldkamp," siger Flemming Østergaard.
Afskedsreceptionen for Don Ø starter i Parken fra klokken 16 i eftermiddag.