Ingen diagnose - ingen penge.

Tusindvis af langtidssygemeldte er kommet i klemme i systemet, fordi de ikke kan få en afklaring på deres sygdom eller arbejdsevne.

Efter en tid lukker kommunen nemlig for sygedagpengene, og hvis de sygemeldte er gift eller har hus, kan de heller ikke få kontanthjælp.

"Det er på tide, beskæftigelsesministeren kommer i arbejdstøjet og får gjort noget ved det," siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

Her har man lige nu 22 medlemmer, der alle har fået frataget sygedagpengene, fordi de stadig er syge og ikke ved, hvornår de kan arbejde.

Over halvdelen af dem står helt uden indkomst, fordi de heller ikke kan få kontanthjælp.

HK vil nu gå til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at gøre opmærksom på problemet.

"Det lader til, at der er bred enighed i Folketinget om, at der skal gøres noget, så nu venter vi altså bare på ministeren," siger Mette Kindberg.

Hun mener ikke, at kommunerne gør nok for at få langtidssygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet gennem for eksempel at tilbyde revalidering eller andre tilbud fra lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Til gengæld tager de altså indkomsten fra de syge.

"Man bør kun kunne stoppe udbetalingen af sygedagpenge, når den enkelte borgers muligheder for at kunne forsørge sig selv, er helt afklaret. Altså når man ved, om de kan vende tilbage til job, eller for eksempel komme i fleksjob eller på førtidspension," siger Mette Kindberg.

På landsplan er det omkring 6.000 om året, der bliver ramt af de såkaldte varighedsbegrænsninger på sygedagpenge. Og omkring 700 af dem står uden indtægt.

Man kan få sygedagpenge i 52 uger.

Derefter kan sygedagpengeperioden forlænges, hvis en person f.eks. er kritisk syg, er påbegyndt en sag om førtidspension eller venter på behandling, der vil betyde, at personen efterfølgende vil kunne komme i beskæftigelse.