Svineinfluenzaen gjorde ikke kun onde ting for Danmark.

H1N1 fik nemlig danskerne til tænke på vores håndhygiejne, og til - populært sagt - at afspritte alt omkring os.

Og den øgede fokus på, hvordan sygdomme spredes, var klart en god ting, for en konstant krig mod virus og bakterier kan være med til at bekæmpe spredningen af mange sygdomme.

Det fortæller en række ansatte i sundhedssektoren, som Nyhedsbureauet Newspaq har talt med.

Hygiejnesygeplejeske Jette Holt fra Statens Seruminstitut håber, at sygdommen har været med til at gøre os bedre til at tænke på, hvordan vi holder vores hænder rene.

"Svineinfluenzaen har fået folk til at tænke over, hvornår de skal vaske hænder," siger hun.

Jette Holt arbejder til daglig med at gå det danske hospitals- og sundhedspersonale til at få en bedre håndhygiejne. Hun mener dog, at også almindelige danskere kan få meget ud af at have en bedre håndhygiejne.

"Der er hele tiden sygdomme, der cirkulerer. Også andre typer influenza og på andre tidspunkter end om vinteren. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden husker de gode vaner. Også når vi ikke er bange for en bestemt sygdom som H1N1," siger hun.

Hun frygter dog, at danskernes interesse for håndhygiejne kun er midlertidig.

"Vi er jo sådan indrettet som mennesker, at vi ikke kan gå rundt og være bange hele tiden. Derfor skal vi have indarbejdet den gode håndhygiejne som en vane, så vi ikke får et chok, når det pludselig bliver ekstra vigtigt at passe på igen," siger hun.

Hun mener, at håndvask drevet af frygt godt kan sammenlignes med januars slankekur ovenpå julen.

"Det holder måske en uge, maksimalt et par måneder. Hvis det skal holde længere, så er det langt hen ad vejen et spørgsmål om opdragelse - for eksempel, at forældre gør meget ud af at lære ens børn en god håndhygiejne. Det, man har lært som barn, er som regel det, der holder ved som voksen," siger hun.

Hun understreger dog, at det ikke er lykken kun at bruge håndsprit.

"Man kan ikke bare ukritisk udskifte sin håndvask med en hånddesinfektion. Hånddesinfektionen har ingen virkning, hvis dine hænder er våde, eller hvis der er synligt skidt. Faktisk så får sprit skidt og mikroorganismer til at sidde bedre fast," siger hun.

Hun mener samtidig, at danskerne har gjort lidt for meget ud af at afspritte alt omkring os.

"Det nytter ikke meget at spritte tastaturet på ens pc af, hvis man for eksempel glemmer at vaske hænder, når man har været på WC. Smitten sidder jo ikke bare på tastaturet, men for eksempel også på bordet udenom, på kontorstolen og på ens kaffekop," siger hun.