En gruppe studerende fra Journalisthøjskolen i Århus fik en kok til at tilberede en kat, og siden lagde de billeder af det hele samt opskrifter ud på hjemmesiden Facebook.
Målet var at skabe debat om, hvor forskelligt vi behandler - og ser på - forskellige dyr. Og missionen lykkedes i hvert fald i den forstand, at historien om de katte-spisende studerende er blevet omtalt på så godt som samtlige danske netmedier.
Men nu har de studerende også fået at mærke, at de lever i et land, hvor katte er kæledyr og ikke spisedyr. De har ligefrem fået dødstrusler.
- Folk skriver alt fra, at vi skal slagtes til at de personligt vilkomme og slå os i jorden, siger Laura Bøge Mortensen, der var med tilat skrive en artikel om kattemåltidet i skolens månedsblad Citat, til Ekstra Bladet.
- Det har aldrig været for at provokere nogen. Meningen er at sættefokus på dyr. Vi vil starte en debat om, hvorfor vi behandler dyr såforskelligt. Hvorfor kan man ikke lige så godt spise en kat som engris, siger hun til Ekstra Bladet.
Hun finder det chokerende med de mange dødstrusler mod hende og deandre journalistelever, der har spist kat. Men det får ikke nogen afdem til at bure sig inde derhjemme, siger hun.
Du kan se billederne her. (åbner i et nyt vindue)