Lørdagens etape i Tour de France blev lidt af en magtdemonstration fra Astana. Men det har ikke taget modet fra en af Team Saxo Banks forhåndsfavoritter til at kæmpe med om sejren.
I går forsøgte Andy Schleck at stikke af fra det Astana-dominerede favoritfelt, og det vil han gøre igen i dag, når rytterne skal over det frygtede bjerg Tourmalet.
"Jeg føler mig god, og jeg bliver bedre dag for dag. Vi vil forsøge igen. Vi skal forsøge," siger Andy Schleck ifølge DR.
Da den 24-årige Team Saxo Bank-rytter blev sat godt og grundigt på plads af Contador, Armstrong, Leipheimer, Klöden da han prøvede at stikke af i går. De sad alle fire skarpt i hans hjul.
De fire Astana-ryttere ligger henholdsvis nummer 2, 3, 4 og 6 i den samlede stilling. Andy Schleck er nummer ni - 1,43 efter Alberto Contador.