Hvis der var folketingsvalg i morgen, kunne oppositionen sætte sig på de eftertragtede ministertaburetter.
I en dugfrisk måling fra Catinét står Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten til 89 mandater, mens regeringen med Dansk Folkeparti i ryggen må nøjes med 86 pladser i Folketinget.
Hverken Anders Samuelsens Liberal Alliance eller Simon Emil Ammitzbølls Borgerligt Centrum står til at klare spærregrænsen.
Den opmuntrende melding til den røde blok kommer samtidig med, at spekulationerne om Anders Fogh Rasmussens (V) kandidatur spidser til.
Den tidligere konservative leder Hans Engell siger således søndag formiddag, at Fogh er væk fra posten som landet statsminister inden én måned.