En hollandsk topspiller er blevet idømt seks måneders fængsel, fordi han under en fodboldkamp med vilje tacklede en modstander så voldsomt, at han brækkede benet to steder.
Det har den hollandske Højesteret afgjort i dag, skriver AP.
Skurken i foretagendet er den daværende Sparta Rotterdam-fløj Rachid Bouaouzan, som i 2004 i en kamp mod Go Ahead Eagles kastede sig ud i en meget voldsom tackling mod Eagles Niels Kokmeijer.
Bouaouzan fløj en halv meter over jorden og ramte Kokmeijer på benet. Kokmeijer har siden været igennem et utal af operationer og er aldrig vendt tilbage til professionel topfodbold.
Han har fået en erstatning på 750.000 kroner af Sparta Rotterdam.
Og nu skal den angrebslystne fodboldspiller, der i dag er ansat hos engelske Wigan, altså en tur i fængsel.
Se hvordan det gik til her