De mange dårlige bankregnskaber har gjort det endnu dyrere at være bankkunde og stavnsbinder et stort antal danskere til deres bank.
Sådan lyder meldingen ovenpå dagen i går, hvor mange banker offentliggjorde redskaber, som selv de største pessimister ikke havde forventet.
"Det er kun de rigtig gode kunder, som problemfrit kan skifte bank i dag. Resten må finde sig i bankens stigende renter uden nødvendigvis at have et andet sted at gå hen, for ingen vil have dem som kunder," siger privatøkonomisk rådgiver og administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, til Berlingske.
Situationen har betydet, at Forbrugerrådet er blevet kontaktet af bankkunder, der føler sig fastlåst i deres bank. Rådet kritiserer nu bankerne for at sende regningen videre til kunderne.