Pandabjørnene er en gave til det selvstyrende Taiwan, som regeringen i Beijing regner for en del af Kina.
Flere hundrede politifolk er blevet udkommanderet langs bjørnenes rute til Chengdu-lufthavnen, hvor et specialchartret fly venter på at flyve dem til Taiwan.
Det er dog ikke alle på den selvstyrende ø, der byder pandabjørnene velkommen.
For tre år siden tilbød Kina ligeledes at sende to pandabjørne, men de blev afvist af den daværende præsident.
Den beslutning blev omgjort, efter Taiwans nationalister, Kuonmintang, vandt præsidentposten i maj.
Siden da er de diplomatiske og økonomiske forbindelser mellem Taiwan og Kina blevet bedre.
I sidste uge blev der for første gang i seks årtier påbegyndt daglige flyvninger, skibsforbindelser og postruter mellem de to lande.
De to lande har haft hver deres regering siden den kinesiske borgerkrig i 1949.