Nu ligger tiltalen mod Taiwans tidligere præsident, Chen Shui-bian, klar fra anklageren. Den lyder på korruption, bedrageri og hvidvaskning af penge, skriver BBC.
Den 57-årige Chen Shui-bian har siddet fængslet siden 12. november. Han nægter sig dog skyldig i alle anklagerne.
Shui-bian mener, at hans efterfølger, præsident Ma Ying-jeou, står bag sagen på grund af hans hårde kritik af den nye regerings mere milde politik over for Kina.
Siden Shui-bian forlod posten som præsident i maj måned efter otte år i embedet, har han i stærke vendinger kritiseret Ma Ying-jeou. Derfor mener den tidligere præsident, at anklagerne er politisk motiveret.