Omkring 60 personer frygtes at være blevet dræbt i et luftangreb lørdag mod en skole i det østlige region Luhansk i Ukraine.
Det siger regionens guvernør, Serhiy Gaida, søndag.
- Bomberne ramte skolen, der ulykkeligvis blev fuldstændig ødelagt. Der var 90 mennesker derinde. 27 af dem er blevet reddet, skriver guvernøren, Serhiy Gaida, på kommunikationstjenesten Telegram.
- Omkring 60 personer var på skolen og er højst sandsynligt døde, lyder det.
Personerne havde angiveligt søgt tilflugt fra andre angreb på skolen.
Siden angrebet lørdag har redningsfolk forsøgt at finde overlevende i murbrokkerne. De var dog ikke i gang natten til søndag på grund af frygt for nye potentielle luftangreb. Søndag er arbejdet fortsat.
Angrebet skete i landsbyen Bilohorivka i Luhansk.
I nabobyen Shepilivka leder redningsfolk efter overlevende efter et luftangreb mod et hus, hvor 11 personer havde søgt tilflugt i kælderen.
Luhansk og naboregionen Donetsk er selverklærede udbryderregioner i det østlige Ukraine. Regionerne blev anerkendt som selvstændige af Ruslands præsident, Vladimir Putin, kort før krigen blev indledt 24. februar.
Ifølge USA har Rusland planer om at annektere de to østlige regioner Donetsk og Luhansk. Det udtalte Michael Carpenter, der er USA's ambassadør i sikkerhedsorganisationen OSCE, den 2. maj.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.