En 53-årig mand er torsdag blevet idømt otte års fængsel for seksuelle overgreb på sin kones syns- og hørehæmmede lillesøster.
Det har Østre Landsret afgjort torsdag.
Det er en mildere straf end byrettens, der lød på ni års fængsel.
Skyldkendelsen er derimod blevet stadfæstet, og den 53-årige findes skyldig i årelangt misbrug af sin svigerinde.
Overgrebene stod på gennem 26 år fra 1987 til 2013. Da overgrebene begyndte, var svigerinden, der er 12 år yngre end den dømte, omkring 10-11 år.
De mange overgreb går fra blufærdighedskrænkelser i form af udtalelser og befølinger over anden seksuel omgang end samleje til både vaginale og anale voldtægter.
Overgrebene kom frem i 2014 i forbindelse med, at manden også udsatte sin 15-årige niece for blufærdighedskrænkelse i form af udtalelser og befølinger.
Det var i slutningen af marts i år, at Retten i Roskilde idømte manden ni års fængsel.
Anklager Anja Liin havde i byretten argumenteret for en straf på otte års fængsel. Men nævningetinget mente, at de mange års overgreb skulle straffes med ni års fængsel.
Det var landsretten dog ikke enig i og valgte altså at mildne straffen med et år.
Den 53-årige mand skal desuden betale 157.402 kroner i erstatning og godtgørelse for tort til svigerinden. I byretten lød beløbet på 180.741 kroner. Til niecen skal han betale 5000 kroner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.