Dommere i Danmark tjener stadigvæk mange millioner på at tage bijob ved siden af deres arbejde hos domstolene.
På kun et år er dommernes indtægt på bibeskæftigelse steget med 9,9 procent. I 2017 tjente landets dommere nemlig samlet omkring 64 millioner kroner mod 58,5 millioner kroner året før.
Det skriver Altinget.
Hos SF er man bekymret for udviklingen.
- Jeg synes, det er ekstremt bekymrende, når vi samtidig står med lange ventetider på at få afgjort sager ved retten. Det er helt utilfredsstillende, at dommerne ikke er bedre til at sige nej, siger SF’s retsordfører, Karsten Hønge, til Altinget.
Også professor emeritus ved juridisk institut på Københavns Universitet Eva Smith mener, at dommerne burde bruge deres tid på det betydningsfulde job, som de ifølge hende har. Hun siger til Altinget, at de ikke burde bruge kræfter på andre ting.
Dommere: Det er ikke bekymrende
Hos Den Danske Dommerforening er man dog ikke bekymret over stigningen. Formand Mikael Sjöberg siger til Altinget, at der ikke er nogen forventning om, at tallet i bibeskæftigelse skal falde, når pris- og lønudviklingen i samfundet går op.
Samtidig henviser han til, at 50 millioner kroner af indtægterne kommer fra opgaver i råd og nævn.
- Det vil sige, at de her indtægter er fordelt på 100-200 forskellige råd og nævn, hvor det står i loven, at formanden skal være dommer. Vores samfund ville populært sagt ikke fungere uden dommerne som formænd, og alternativet ville være forvaltningsdomstole, som ville være meget dyrere, siger Mikael Sjöberg til Altinget.
Ifølge Altinget er de bijob, som dommerne tager og har fået godkendt hos Bibeskæftigelsesnævnet, blandt andet opmand i Håndboldens Voldgift, forhørsleder i tjenestemandssager hos Banedanmark og bestyrelsesformand for Reinholdt W. Jorck og Hustrus fond.