Ikke nok med at millioner dør unødvendigt af sygdomme, der kan behandles ... men de dør i unødvendig smerte. I verdens fattige lande er palliativ pleje for døende eller folk med kroniske lidelser sjælden, selv om den ikke er dyr.

Meningen med såkaldt palliativ behandling er at forbedre folks livsvilkår ved at give dem midler imod smerter og symptomer og ikke nødvendigvis helbrede dem. Patient og pårørende kan modtage psykosocial støtte i den sammenhæng.

Den internationale organisation Human Rights Watch mener, at smertebehandling burde være en menneskeret og har nu udgivet en rapport, der viser at 60 procent af alle dødsfald i fattige lande sker uden lindring af smerter eller symptomer.

Lidelserne for disse mennesker er ofte så slemme, at ”de hellere ville dø end leve videre med smerterne,” hedder det.

Enorme behov

”Behovet for palliativ behandling er enormt,” skriver Human Rights Watch i sin rapport, ”men mange regeringer ignorerer det. Der er ingen grund til at lade folk lide under alvorlige smerter, når billig medicin findes.”

Der er tale om 33 millioner årlige dødsfald som følge af sygdomme som kræft, HIV og andet meget alvorligt. Mange andre lever og handicappes af smerter, der kunne behandles.

Organisationen har foretaget en undersøgelse, der dækkes 192 lande. I 35 lande får mindre end en procent med moderate til svære smerter hjælp. De fleste af landende er i Afrika syd for Sahara, men der er også nogle i Asien og Mellemamerika.

Analyser af statistikker for 40 lande viser, at der er mindst 14 nationer, hvor man overhovedet ikke ad legale kanaler havde adgang til morfin-type præparater mellem 2006 og 2008. Otte andre lande rapporterer slet ingen brug af medicinen.

Nigeria har 173.000 borgere med dødelig kræft eller HIV/Aids, som alle behøver palliativ behandling mod alvorlige smerter. Mængden af medicin udskrevet i landet kan dække 274 menneskers behov. I Etiopien har 85.000 mennesker behov for denne form for medicin, men der er kun nok til 500.

[pagebreak]WHO anbefaler

Det er 50 år siden, at 184 lande i verdenssamfundet blev enige om, at alle bør tilbyde narkosebehandling og smertestillende medicin. WHO, FNs sundhedsorganisation, skubber på for at få smertebehandling integreret i f.eks. kræftterapi.

En række lande gør noget aktivt ved det og har formået at ændre forholdene. Human Rights Watch fremhæver Colombia og Uganda som lande, hvor ”der har været politisk vilje til at forandre forholdene.” Andre lande med positiv udvikling er Vietnam, Rumænien og Jordan.

Rapporten anslår, at i nogle af verdens mest befolkningstætte lande som Kina, Indien, Indonesien, Rusland og Sydafrika dør mindst 100.000 hvert år af kræft og HIV/Aids uden adgang til smertebehandling.

Palliative tilbud

En del af landene med de værste forhold har overhovedet ingen planer for palliativ pleje. I Cameroun, Etiopien, Jordan og Tanzania har universiteter og sygeplejeskoler overhovedet ingen tilbud om uddannelse i specialet.

I nogle lande, hvor der findes både viden og medicin, er der indført kontrol med morfin, der går ud over anbefalingerne fra FN. I en lang række lande skal der særlige recepter til, og i 14 lande er det kun særlige læger, der har lov til at udskrive morfin. WHO anbefaler at sygeplejersker skal have mulighed for at udskrive recepter til palliativ pleje.

I de lande, hvor der er sket fremskridt, har myndighederne udviklet nye nationale strategier sammen med private organisationer fra ind- og udland. Indsatsen kræver fornyelse i hele samfundets system med lovgivning, forsyning af medicin og uddannelse.

Opiater som morfin er effektive, billige, sikre og lette at give patienter.

[pagebreak]Konsekvenserne

Livet for folk med moderate til stærke smerter er unødvendigt hårdt. Tilstanden kan medføre nedsættelse af styrke og bevægelighed, nedbryde immunsystemet og få negativ indflydelse på patientens evne til at spise, sove, på vedkommendes omgang med andre og evne til at koncentrere sig.

En undersøgelse fra WHO fastslår, at folk med kroniske smerter fire gange oftere end andre får depressioner eller anspændthed. Tilstanden kan indvirke negativt på en eventuel helbredelse. Evne til at arbejde, tage sig af børn og familie samt deltage i sociale aktiviteter begrænses.

Human Rights Watch fremhæver, at i henhold til internationale aftaler skal regeringer sikre alle  lige adgang til sundhed og beskytte borgerne imod inhuman og nedværdigende behandling. Mangel på palliative tilbud er et brud på folks grundlæggende rettigheder.