En tragedie har ramt Bangladesh, efter en færge med op mod 100 mennesker ombord er sunket.
Myndighederne oplyser, at mindst 23 personer er druknet, men mange savnes fortsat, efter færgen pludselig gik ned, skriver BBC News.
Det er dog lykkedes for en del af passagererne at redde sig i land ved at svømme ind til flodbredden.
Ulykken indtraf på Meghna-floden, 80 kilometer fra hovedstaden Dhaka.
Færgeforligs er forholdsvis normale i Bangladesh, hvor de mange floder ofte bruges som transportveje i det fattige land. Og hvert år dør mange mennesker netop på grund af færger som synker.
For to år siden døde 118 inden for en uge i to færgeforligs.
Kilde: BBC