I 2006 blev der lavet en ny bekendtgørelse om støj, hvor arbejdsgiverne pålægges ansvaret for, at deres ansatte ikke bliver udsat for et skadende lydniveau. Den lov gælder også for landets mange diskoteker. Mere end 15 år senere er der dog stadig store problemer med for høj støj på spillestederne, og ingen tager ansvar. Brancheforeningen for danske bartendere råber nu op om manglende handling, og høreværnsspecialist bakker op.
– Når det kommer til faglig organisering i vores branche, så er Danmark bare bagud. Det er som om, der ikke er nogen, der tager problemerne alvorligt og nærmest bevidst fravælger at anvende ressourcer på vores branche. Tidligere var mange bartendere studerende med et bijob, men i dag er størstedelen fuldtidsansatte, og det betyder, at de bliver endnu mere udsatte i forhold til vedvarende høj musik med høj risiko for varig skade på deres hørelse, forklarer Zander Lauritzen Hansen, formand for Dansk Bartender Laug.
Thomas Ziefeldt Bil Pedersens hørelse har taget skade igennem lang tid på jobbet. Foto: PR
”Vi er en serviceydelse”
Thomas Ziefeldt Bil Pedersen har været bartender i snart 18 år i både Danmark og udlandet. Han er ikke i tvivl om, at hans hørelse har taget stor skade. På trods af mange år i branchen har hans arbejdsgivere aldrig tilbudt ham beskyttelse af hans hørelse, og han påpeger, at manglende viden, oplysning og hjælp er et stort problem i branchen.
– Jeg hører ad helvede til. Der er ingen tvivl om, at min hørelse har taget stor skade. Som jeg ser det, er problemet, at bartendere og andre ansatte på diskotekerne er en serviceydelse. Vi er langt nede i hierarkiet, og der er ingen fagforening eller anden institution, der beskytter os eller tager os seriøse, forklarer Thomas Ziefeldt Bil Pedersen, der bakkes op af Zander Lauritzen Hansen:
– Uvidenheden på området er stor. Restaurationsbranchen vil egentlig gerne værne om sine medarbejdere, og ingen vil os noget ondt, men det er manglende information og viden, der er det helt store problem. Hvis Arbejdsstyrelsen kom og informerede, ville både lønmodtagere og arbejdsgivere tage det seriøst, men det bliver groft nedprioriteret fra styrelsens side. Og det går ud over medarbejderne, og særligt mange unge mennesker, at der ikke er nogen, der tager ansvar for at sikre den nødvendige information.
Ifølge lovgivningen må det vedvarende lydniveau på en arbejdsplads ikke overstige 85 decibel, og arbejdsgiverne skal stille høreværn eller anden beskyttelse til rådighed for deres medarbejdere. Alligevel bliver landets mange diskoteksansatte udsat for høj støj. Foto: PR.
En branche der bliver glemt
Ifølge lovgivningen må det vedvarende lydniveau på en arbejdsplads ikke overstige 85 decibel, og arbejdsgiverne skal stille høreværn eller anden beskyttelse til rådighed for deres medarbejdere. Indenfor bygge- og anlægsbranchen er der sket store forbedringer, og der også er kommet øget fokus på støjgener for pædagoger. Men Danmarks førende leverandør af formstøbte i-øret-høreværn, Audiovox, oplever, at problemet med støj indenfor restaurationsbranchen ikke bliver taget seriøst.
– Der er et kulsort område indenfor underholdningsindustrien, hvor arbejdsgivere, fagforeninger og arbejdstilsynet ikke tager ansvar for de ansattes hørelse. Det er bemærkelsesværdigt, at vi har en meget tydelig lovgivning, men der er intet sket på området, siger Martin Damm Jensen, administrerende direktør i Audiovox. Han uddyber:
– Vi oplever, at mange ikke bliver tilbudt tilstrækkelig beskyttelse, og det er en af grundene til, at det samlede antal af danskere med tinnitus bliver ved med at stige. Det bliver man simpelthen nødt til at tage alvorligt, for lige nu er det medarbejderne, der taber.