Deniz morder atter bag tremmer. Det lykkedes i går politiet at anholde den 16-årige flugtfange, som i sidste på ugen flygtede fra den sikrede institution Stevnsfortet.
Drengen, kendt i sagen som KB, er anbragt på institutionen, fordi han tidligere på året er blevet dømt skyldig i at have slået avisbudet Deniz Uzun ihjel med en kølle.
Efter små fem dage på flugt valgte politiet i går, at bringe en efterlysning af drengen med billede, og det gav hurtigt pote.
En patruljebil i København spottede den 16-årige på gaden, hvor han var sammen med nogle kammerater.
Anholdelsen foregik udramatisk, og han var ubevæbnet.
Den ny 16-årige morder flygtede fredag sammen med en anden indsat fra institutionen. Kammeraten blev anholdt i København allerede søndag.