Helt usædvanligt har 12.000 norske politifolk i dag nedlagt arbejdet.
Der er oprettet et nødberedskab, mens medlemmerne af det norske politiforbund strejker fra kl. 11 til 12.30.
"Under en politisk strejke udtager man ikke et vist antal folk, så nedlægger alle arbejdet. Så i princippet strejker alle vores 12.000 medlemmer nu, med undtagelse af nødcentraler og operationelle centraler, der har minimumsbemanding," siger forbundets leder Arne Johannesen til Aftenposten.
Politifolkende er vrede over, at den socialdemokratiske regering vil fratage tillidsfolkende i forbundet forhandlingsretten i forbindelse med arbejdstidsreglerne.
Samtidig vil regeringen uden forhandling stadfæste politiets undtagelse fra hviletidsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven.